Medicinalvirksomhed udvider fabrik
Link kopieret

Nationalt
Erhverv
Nyheder
Dette billede er ikke relateret til indholdet i denne artikel, men er i stedet en midlertidig løsning på en teknisk fejl. Vi beklager ulejligheden og arbejder på at rette problemet.
Orifarm er blandt de største parallelimportørerer af medicin i Europa. De overtog fabrikken på Apotekerstien i 2021 i forbindelse med opkøbet af omtrent 100 medicinalprodukter fra Takeda.
Nu etableres et nyt laboratorium til udvikling af produkter. Samtidig har Orifarm opkøbt et stykke jord i det nordlige Hobro til fremtidige udvidelser, oplyses det.
Udvidelsen forventes at give flere arbejdspladser til Hobro. I de senere år er antallet af medarbejdere steget fra cirka 50 til 80 ansatte. Dette giver nye muligheder for faguddannede fra bl.a. Aalborg Universitet.
I takt med flere funktioner og kvadratmeter får vi brug for en lang række faguddannede medarbejdere for at kunne efterleve de høje krav, der er i lægemiddelproduktion, udtaler Mikkel Malmgaard Clausen, head of site hos Orifarm.
Vi kigger eksempelvis mod højtuddannede specialister fra bl.a. Aalborg Universitet og Aarhus Universitet. Endvidere tiltrækker vi kandidater med specialiseret pharma-baggrund fra øvrige geografiske områder, siger Mikkel Malmgaard-Clausen.
Fabrikken inspiceres bl.a. af Lægemiddelstyrelsen hvert andet år. I sidste uge gennemførte fabrikken en inspektion, og resultatet var ifølge Orifarm enestående flot.
De flotte resultater opnår vi kun med dygtige medarbejdere. Og dem vil vi uden tvivl få brug for flere af i takt med fremtidige udvidelser, siger Mikkel Malmgaard-Clausen.
Link kopieret






Accepter kun nødvendige cookies